• Elisabeth Jasmin

INSTAGRAM-ALGORITMEN 2021: Sådan fungerer den

Hvordan i alverden fungerer den Instagramalgoritme egentligt? Jeg ved at den har skabt mange frustrationer hos content creaters, influencere, brands mm. da den hele tiden ændres, og kan være svær at blive klog på!



Hvis der er noget man kan være sikker på, så er det at Instagram kontinuerligt kommer med opdateringer. Det kan være frustrerende når man endelig føler, at man har fået styr på hvordan den virker, men vi skal huske, at Instagram gør det for at sikre den bedst mulige brugeroplevelse for både forretninger og private brugere. Derfor er det en god ide altid at holde fingeren på pulsen, og tilpasse sig ændringerne hen ad vejen som de kommer.

I denne artikel vil jeg komme ind på hvordan algoritmen fungerer i 2021 for opslag, stories, Reels og IGTV.


OPSLAG


Som vi jo allerede ved, så er feedet ikke længere kronologisk opbygget, intet nyt i det. Men det vil altså sige, at de billeder du ser ikke vises kronologisk, men er i stedet baseret på hvilke konti og typer af posts du har interageret med over tid. Så jo mere Instagram tror at du "kan lide" en bestemt slags indhold, jo mere af dette vil den vise dig. Dvs. de profiler du interagerer (liker, kommenterer, gemmer mm.) mest med, er dem hvis opslag vil blive vist for dig.


Det er derfor en rigtig god ide at gøre sig så synlig på Instagram som muligt, da det vil øge chancerne for at folk interagerer med dit indhold. Dog vil jeg understrege, at man ikke skal gå på kompromis med kvaliteten af sit indhold, da dette kan have modsatte effekt. Jeg plejer at vurdere mit indhold inden jeg poster det: "Kan jeg give dette opslag mellem 8/10 og 10/10 i score?" Hvis det er under 8/10, så poster jeg det ikke. Dette angår både billedkvalitet, caption og andre faktorer såsom relevans og værdi for mine følgere.


En anden ting som Instagram prioriterer at vise for dig er posts fra dine venner og nærmeste. Dette er baseret udfra følgende:

  • Profiler du søger efter

  • Profiler hvis billeder du synes godt om

  • Profiler som du skriver med i direct message

  • Profiler som du kender i virkeligheden (baseret udfra hvem der tagger dig, eller du selv tagger på billeder, stories mm.)


Tidspunkter Udover engagement på dine posts, så er endnu en faktor tidspunktet du poster på. Instagram vil altid gerne vise det seneste og mest interessante. Hvis du finder frem til det tidspunkt hvor flest af dine følgere er aktive på, så kan du altså øge dine chancer for at blive set, og dermed opnå større reach, flere likes og følgere.


Hyppighed

Jo hyppigere du åbner Instagram og scroller rundt derinde, jo mere kronologisk vil dit feed se ud. Årsagen til det er, at Instagram som sagt gerne vil vise det nyeste og bedste siden sidst du loggede på. Hvis du derimod ikke er specielt aktiv, så vil du få vist flere af de opslag som Instagram tror du bedst kan lide (baseret på din IG-adfærd) fremfor de nyere. Derfor vil du også opleve, at du misser mange opslag.


Følgere Hvis du følger mange mennesker, så giver det sig selv, at du ikke altid ser alt indhold fra alle du følger, og det samme hvis dine egne følgere følger rigtig mange. Giver det mening?


Tip: Fjern dine ghost-følgere. De gør intet godt for dig og din engagement-rate, og kan faktisk skade din konto.


STORIES


Stories fungerer på mange måder som opslag gør. Dem som popper op i starten er oftest dem som du interagerer mest med. Derfor er det, ligesom med opslag, en rigtig god ide at poste på stories hyppigt - igen uden at gå på kompromis med kvaliteten af indholdet.


Jo oftere du poster på stories, jo bedre chance har du for at nå ud til folk igennem hele dagen, og dermed få flere visninger. Flere visninger = bedre placering i feedet.

REELS & IGTV

Som ved opslag og stories, så fungerer algoritmen for IGTV og Reels på nogenlunde samme måde. Igen kommer det an på interaktionen og/eller relationen med den konto som indholdet kommer fra. IGTV og Reels vil også blive vist på relevante explore-sider.

Hvordan kan man så sørge for, at ens IGTV og Reels får så meget engagement og visninger som muligt? Hvad IGTV angår, så kan man dele en 1-minut lang preview i sit feed - dette vil øge chancerne for eksponering, plus det giver et boost til algoritmen. Hvad Reels angår, så skal du altid husle at dele dem i dit feed - og glem nu de ikke hashtags! (blogindlæg om hashtags kommer)

HVAD KAN JEG ELLERS GØRE?

Kort sagt, så er det bedste du kan gøre, at få så mange interaktioner som muligt - likes, DM's, saves, delinger, kommentarer.

Her er 4 specifikke ting du kan gøre for at få flere interaktioner på dit indhold: 1. Udnyt mulighederne ved stories Få så mange som muligt til at interagere med dine stories. Du kan lave meningsmålinger, quizzer, stille spørgsmål, tagge lokationer og bruge hashtags i stories. Udnyt de muligheder du har. 2. Kommentarer og captions Instagram har selv bekræftet at kommentarer er super vigtigt, når det kommer til placering af dit indhold i nyhedsfeedet, derfor er det en god ide, at opfordre til kommentarer i dine captions. Et simpelt eksempel kunne være "Hvad har I brugt jeres juleferie på?", der er masser af muligheder - tænk kreativt!

3. Udnyt hashtags! Til jer der endnu ikke bruger hashtags, kom i gang! Hashtags er en af de allermest effektive måder at nå ud til flere end dem som følger dig. En god ide er at opbygge en hashtag-strategi som fungerer for dig og din profil. Husk at de hashtags du bruger skal relatere sig til dit brand, samt opslag de indgår i. På den måde når du ikke bare ud til flere, men du når ud til flere mennesker som rent faktisk er relevante for dig. 4. Brug instagrams analytiske værktøjer Hvis du holder øje med hvordan dit indhold performer, så får du hurtigt en forståelse for hvad folk kan lide, og dermed hvad du skal fortsætte med. Der ligger dog mere i det end blot at kigge på hvilket opslag/video der har klaret sig bedst. Det handler om at holde øje med det over tid, uge for uge, måned for måned. Uanset hvilken taktik du vil benytte dig af til at optimere din "instagram-forretning", så er kernen i det hele at interaktion! Hvis du formår at skabe en loyal relation til dine følgere, så er det intet mindre end guld værd! Tusind tak fordi I læste med. Jeg håber at I lærte lidt nyt, og om ikke andet blev motiveret til at give den gas på Instagram i det nye år. Der kommer flere relevante artikler i nærmeste fremtid - blandt andet vil jeg dele ud af gode tips til hashtags og captions. Stay tuned.

God nytår allesammen!

Følg med på @elisabethjasmin hvor jeg deler ud af min hverdag.

  • Facebook
  • YouTube
  • Instagram

©2020 by Elisabeth Jasmin | CVR 40 16 09 65